Er du klar til at tage en tur tilbage til 80’erne? Kom og vær med til Musicon Mikrobryggeriets første tema-aften i vores nye eventrække, Bryggeriet Går Retro!
Vi ruller de kulørte lamper ud og gør klar til en aften fyldt med neonfarver, skulderpuder, og klassiske 80’er hits!
DJ Ditmar vil sørge for, at du ikke kan holde dig fra dansegulvet med alt fra synthpop til glam rock.
Udklædning opfordres! Find dine bedste 80’er-klæder frem – om det er et Madonna-inspireret look, farverige træningsdragter eller noget helt tredje, så er det tid til at gå all-in på retro!
Vi sørger selvfølgelig for den rette pynt og atmosfære, mens baren er fyldt med specialbrygget øl og drinks inspireret af det farverige årti.
Tag vennerne under armen og kom forbi til en nostalgisk og festlig aften!
DJ DITMAR KL 21-00