Visionerne er klar for det sidste store udviklingsområde i Musicon-bydelen, Hal 12-kvarteret. Det har fået navn efter bydelens store skatehal, som hører hjemme i en gammel produktionshal – og som var den første bygning til at blive aktiveret af lokale ildsjæle tilbage i 00’erne.
På den måde bliver ringen sluttet i et kvarter, hvor bydelens mangfoldige og bæredygtige profil for alvor folder sig ud.