RUNDVISNING

Oplev unikke Musicon

KL. 11:00 SØNDAG 18. OKT.
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde
Rockmuseet
Fra 45 kr. + gebyr

Kom med på rundvisning i Roskildes kreative og prisbelønnede bydel. Her får du indblik i, hvordan den tidligere betonfabrik er blevet omdannet til en urban landsby med en herlig blanding af boliger, arbejdspladser og mange oplevelser for besøgende.
Den måde, som Musicon er udviklet på, er unik i både dansk og international sammenhæng, og på rundvisningen oplever du resultaterne af mange års mangfoldige samarbejder og stor iværksætterkraft; spændende arkitektur, klimaorienterede løsninger, kreative aktiviteter og levende byrum.

Din guide er et par af bydelens beboere, som vil fortælle om Musicons vision og vise mange af de særlige og stemningsfulde steder frem, som gør bydelen så attraktiv at være en del af. Så kom med, hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at leve i en bydel, der både har storbyens puls og landsbyens nærhed, hvor leg og regnvand præger gaderne, og hvor hyppige events indtager byrummene.

Husk at købe billet! Billetindtægter går ubeskåret til aktørforeningen og beboerforeningens arbejde med at videreudvikle bydelens kreative bymiljø.
Rundvisningerne foregår hver 2. søndag i maj-oktober 2026.

Facebook
Email
Print
Translate