Taghave på P-hus

På taget af parkeringshuset er Musicons beboere og brugere i gang med at etablere en 250 m2 stor, frodig have med spiselige planter. Taghaven har et mindre eventareal og en dejlig vestvendt opholdstrappe med god udsigt til bydelen.

Alle er velkomne til at besøge haven, som er åben døgnet rundt. Man kan også engagere sig i dyrkningsfællesskabet ved at blive del af Musicon Grønne Nabofællesskaber. Det er virksomhederne er tovholdere på projektets opstart.

I etableringsfasen får dyrkningsfællesskabet hjælp fra virksomhederne By-DELE og Immergrün. Kontakt: By-dele.dk / Immergrun.dk

Indfaldet 4, 4000 Roskilde

VæRKSTEDER,KULTUR,FACILITETER

Gadegalleriet Hal 9

Hal9 er Musicons gadegalleri. Går man en tur langs hallens væg bliver man præsenteret for 16 store og alsidige kunstmalerier. Hvert maleri måler 5×5 meter og er alle udført af anerkendte og professionelle gadekunstnere. De imponerende malerier bliver løbende skiftet ud med nye kunstværker, så der altid er ny og spændende gadekunst at gå på opdagelse i. Gadegalleriet Hal9 er kurateret af Institut for Urban Kunst, der er Danmarks førende virksomhed indenfor gadekunst.

Rabalderstræde 9, 4000 Roskilde

KUNST,KULTUR
https://ifuk.dk/cases/hal-9/