Bliver du sulten af al den musik, kunst og aktivitet til Rabalder Festival? Så er der heldigvis noget godt at spise undervejs.
Der er foodtrucks og lokalt brygget øl på Søjlepladsen:
Hill’s Grill serverer deres populære smash burgers – sprøde i kanten, saftige i midten og lige til at tage med videre ud på festivalpladsen.
Buddha Rolls byder på asiatisk fusionskøkken med rødder i koreansk, vietnamesisk, thailandsk og japansk madlavning.
Og hvad skal der i glasset? Musicon Mikrobryggeri sørger selvfølgelig for velskænket, lokalt brygget øl fra hanerne.
Restauranterne på Musicon holder også åbent under festivalen, så der er endnu mere at vælge imellem – blandt andet mexicansk, italiensk og thai.
Så kom gerne sulten til Rabalder Festival – der er sørget for både mad og kolde øl.