The Original Poster Store

The Original Poster Store er en plakatshop, med unikke originale værker.

Vi er en blandet flok designere, som hver især skiller sig ud og har sine særpræg. Det betyder at vi har et utal af forskellige designs, i et hav af forskellige stilarter. På den måde sikrer vi et bredt udvalg til enhver smag.

Vores fysiske butik finder du bagved Domen på Musicon, og det er også her vi glæder os til at se jer til vores kreative tegneværksted ved Rabalder 2023.

Rabalderstræde 5, 4000 Roskilde

DESIGN,KUNST
https://theoriginalposterstore.dk/

KunstSmedjen

KUNSTSMEDJEN PÅ MUSICON er et brugerstyret kulturhus med Galleri, Atelier, Værksteder for kunst og kunsthåndværk, Scene for musik og teater samt en hyggelig Café og åbent hver dag. Huset kører som en forening med en flad struktur, hvor medlemmerne selv driver og udvikler de enkelte områder. Alle er DELTAGERE i et fælles projekt med fokus på bæredygtighed, Huset er også hjemsted for foreningerne: Steps Ahead, RØFF (Roskilde Økologiske Fødevare Forsyning), Roskilde TV og Roskilde Teater.

Bagtæppet 8, 4000 Roskilde

KUNST,KULTUR,VæRKSTEDER
https://www.kunstsmedjen.dk/

Museet for Samtidskunst

I 2021 blev museet Danmarks første og eneste kunstmuseum uden en permanent bygning for bedre at kunne huse de hybride og flygtige kunstformater. Målsætningen er at skabe et tilgængeligt, engageret og foranderligt museum, der udforsker nye måder at formidle samtidskunsten på.

Bagtæppet 10, 4000 Roskilde

KUNST
https://samtidskunst.dk/

Roskilde Festival Højskole

Roskilde Festival Højskole er en højskole på Sjælland, for dig der har lyst til ny inspiration, erfaringer og vejledning til fremtiden. Vi bygger fællesskaber på stærk faglighed og personligt følgeskab fra skolens højskolelærere kombineret med det frie engagement. Vores fag udspringer af de fagligheder der skal til for at skabe en begivenhed og et fællesskab som Roskilde Festival.

Basgangen 20, 4000 Roskilde

KUNST,KULTUR,SKOLE
https://rofh.dk

Gadegalleriet Hal 9

Hal9 er Musicons gadegalleri. Går man en tur langs hallens væg bliver man præsenteret for 16 store og alsidige kunstmalerier. Hvert maleri måler 5×5 meter og er alle udført af anerkendte og professionelle gadekunstnere. De imponerende malerier bliver løbende skiftet ud med nye kunstværker, så der altid er ny og spændende gadekunst at gå på opdagelse i. Gadegalleriet Hal9 er kurateret af Institut for Urban Kunst, der er Danmarks førende virksomhed indenfor gadekunst.

Rabalderstræde 9, 4000 Roskilde

KUNST,KULTUR
https://ifuk.dk/cases/hal-9/